| Oprindelse: | Opdrættet gennem mange år i området Lahore i det nordvestelige Forindien (Parkistan). Indført til Tyskland i 1880 og til Danmark omkring 1915. |
| Helhedsindtryk: | Stor kraftig ikke for lang due med tvangfri og næsten vandret kropsholdning. Den er meget særpræget ved sin egenartede tegning. |
| RACEKENDETEGN: | |
| Hoved: | Stort og bredt med langstrakt hvælvet isse uden fladhed. Panden så stejl som muligt. |
| Øjne: | Store og mørke med smalle røde øjenrande. |
| Næb: | Middellangt, kraftigt og lyst. Lidt mørkt anstrøg ved næbvorterne, især hos ungdyr, er uden betydning. |
| Hals: | Middellang, kraftig og svagt buet. |
| Bryst: | Bredt, afrundet og fyldigt. Jo mere fyldigt brystet er, des bedre er duen. |
| Ryg: | Bred og svagt skrånende. |
| Vinger: | Så brede som muligt, lukkede og båret på halen. |
| Hale: | Middellang og bredfjeret, godt lukket og bæres svagt skrånende i lige linie med ryggen. |
| Ben: | Middellang med knap middellange, tætte og så lukkede sokker som muligt. Godt udviklede geirfjer. |
| Befjering: | Lang og noget løs. |
| Farveslag: | Sorte, sølvfarvede, røde, gule, blå med sorte bånd eller uden bånd, blåtavlet og blåfahltavlede. |
| Farve og tegning: | Sorte, røde og gule har mættede farver, sølv og blå farveslag skal være rene i farven. Strube, forhals, bryst, bug, ryggens bagerste del og halen skal være hvid. Mellem den farvede hoved- og halstegning og øjnene skal der forløbe en hvid stribe, så øjnene ligger frit i et hvidt farveområde. Panden, det øverste af hovedet, baghalsen, sen øverste del af ryggen og vingerne med slagfjer skal være regelmæssigt farvet. Hos blå og sløvfarvede hunner tillades en lidt mørkere tone på vingeskjoldene. |
| Grove fejl: | Svag krop, lang eller smal form. For høj- eller lavstillet. Flad pande, meget åben ryg, hængende vinger, helt mørkt overnæb. For blege øjenrande (hos blå farveslag tillades dog noget lyse). Uregelmæssig hovedtegning, hvide fjer over næbvorterne (snippe). Hvide slagfjer, helt hvid eller helt farvet ryg der når til haledækfjerene, farvede fjer på bryst, bug eller i hale. Meget svag fodbefjering, for lidt farvepigment i slagene hos røde og gule. |
| Bedømmelsesrækkefølge: | Helhedsindtryk - størrelse - holdning - tegning - farve - benbefjering |
![]() |