Mine forældre grundlagde Kennel Igor i midten af 1970'erne med opdræt
af, den dengang ukendte race, bearded collie.17 år gammel fik jeg min første egen hund, Tessie. Da jeg flyttede hjemmefra i 1981, tog jeg interessen for hunde med mig, og opdrættede selv bearded collies i en del år. Jeg har altid gået til lydigshedstræning og var ganske ung, da jeg tog en uddannelse som lydighedsinstruktør. Senere kom en uddannelse som agilityinstruktør også til. Jeg var aktiv deltager ved diverse lydighedskonkurrencer. På et tidspunkt hørte jeg om border colliens arbejdsiver og besluttede, at jeg simpelthen måtte eje en sådan hund. Der skulle gå en del år, før jeg fandt, hvad jeg søgte efter. Jeg mødte en engelsk pige, der var flyttet til Danmark med sine 4 border collies. Hendes border collies var den type jeg kunne lide og havde det temperament, jeg mente en border collie burde have. Jeg ventede over et år og fik så endelig Mandy. Mandy var ventetiden værd. Jeg startede med at træne lydighed med Mandy og hun blev også udstillet. Hun blev hurtigt Dansk Champion. Jeg fik lyst til at prøve hyrdehundetræning med hende. Det var en helt ny verden der åbnede sig for mig. Jeg så pludselig helt anderledes på racen/hunde. Det gik op for mig, at racens instinkt var noget ganske særligt. Alle mine holdninger blev taget op til revision. Jeg brugte lang tid på hyrdehundetræningen og droppede helt lydighedstræningen i mens. Jeg havde nemlig fået et nyt mål med Mandy. Mandy havde mulighed for at blive International Champion. For at blive International Champion kræves at hunden er Dansk Champion, 2 CACIB´er (internationale certifikater) og en bestået hyrdehundeprøve. Det viste sig, at vi slet ikke havde en godkendt hyrdehundeprøve i Danmark. Jeg måtte vente i 4 år før vi fik en sådan. Det skete først da Border Collie Klubben blev stiftet. Den 1. officielle hyrdehundeprøve blev afholdt sommeren 1997. Mandy bestod. Mandy blev godkendt som den 1. border collie i Danmark med titlen International Champion. I skrivende stund (november 2002), er hun stadigvæk den eneste border collie i Danmark der har opnået titlen. Mandy er også lydighedschampion Mandy fik, sammen med Dandy Mac, sit 1. kuld hvalpe i 1993. Mandy arbejder stadig på får. Hun egner sig ikke til lediggang. Jeg har beholdt en af Mandys hvalpe. En sort/hvid tæve (Flossie) som har vist sig at være en værdig afløser for Mandy På nuværende tidspunkt har jeg 7 border collies. Alle mine hunde arbejder på får, lydighed/agility. Jeg deltager aktivt i lydighedskonkurrencer, både i Danmark men også til store internationale konkurrencer (VM). I MIT OPDRÆT LÆGGER JEG VÆGT PÅ ARBEJDSEGENSKABER, SUNDHED OG TEMPERAMENT |