|
Sundhed Jeg lægger stor vægt på sundhed i mit opdræt. Racen har en del sygdomme som man bør undgå i sit opdræt. Øjensygdomme: Alle forældre øjenspejles og skal findes fri inden parring. Alle hvalpekuld herfra øjenspejles ved 7 ugers alderen. Foreløbig er der ikke fundet øjensygdomme i noget af mit afkom. Hofteledsdysplasi (HD): Der avles kun på hunde der er fri for hofteledsdysplasi og/eller hunde der har et så højt indextal som muligt og altid over 100. Også selvom hunden selv er fri for HD. Selvom man gør sig stor umage kan det ske, der kommer afkom med HD. Så tages hunden ud af avl. Et eksempel er min hanhund Don Buck. Han er selv HD fri men har et indextal under 100. Da hans (groft set) indextal er under 100 betyder det, han har avlet HD. Og en sådan hund skal ikke indgå i avl efter min mening. Men rent faktisk er der ikke nogen der forbyder mig at gøre det - undtagen min egen moral. Som opdrætter bør man også snakke med sine hvalpekøbere om vigtigheden af at få sin hvalp HD fotograferet. Jeg arrangerer fælles HD fotografering for mine hvalpekuld. Jeg har en god "rabataftale" med en yderst dygtig og kompetent dyrlæge. Heldigvis er det sjældent en hvalpekøber ikke ønsker at HD fotografere Når jeg skal lave et kuld hvalpe bruger jeg ufattelig megen tid på at undersøge sundheden hos forældrene, deres forældre, bedsteforældre, helsøskende, halvsøskende osv. Der findes utrolig mange oplysninger på Internettet når man ved, hvor man skal søge. F.eks. bruger jeg Dansk kennel klubs hjemmeside med index-oplysningen meget flittigt. Jeg checker indextal og sikkerhedstal. Kigger på hvor mange procent af en hunds afkom der er HD fotograferet. Det tager tid at sætte sig ind i HD-index ideen, men jeg tror jeg har fanget fidusen. Sakset fra Dansk Kennel Klub (hvor du kan læse meget mere om Index): Index-ideen HD er arveligt betinget. HD nedarves polygenetisk, dvs. at mange forskellige gener spiller ind. Hundens genetiske sammensætning er altså med til at afgøre, om den selv får HD og især hvad den giver videre af HD-egenskaber til sit afkom. De gener, en hund har - for HD og for mange andre forhold - kan betragtes som en suppeterrin med ukendt indhold og sammensætning. Hver gang man tager en skefuld op (HD-bedømmer et afkom eller et andet familiemedlem), lærer man mere om suppens sammensætningen. Jo flere skefulde man har taget op, jo bedre kan man udtale sig om suppens rette sammensætning. Dette er tankegangen bag al index-beregning, uanset om det drejer sig om index for hobbydyr eller for produktionsdyr: Ved at inddrage oplysninger om et dyrs slægtninge, får man en mere sikker vurdering af dyrets avlsværdi, end hvis man alene betragter dyret selv. Et eksempel fra produktionsdyrenes verden: Hvordan afgør man, hvilke tyre der videregiver gode egenskaber for høj mælkeydelse til deres afkom. Ja selvsagt får man ikke meget ud af at vurdere, hvad tyrene selv kan i den henseende - de kan ingenting. Man ser selvfølgelig på mælkeydelsen hos deres "kvindelige" slægtninge, og får en index-vurdering af tyrenes egenskaber. Ligeså med hensyn til HD hos hundene - Ved også at inddrage oplysninger
om et dyrs slægtninge, får man en mere sikker vurdering af dyrets
avlsværdi, end hvis man alene betragter dyret selv. Racens gennemsnit defineres som index 100 - hunde med index-tal over 100 vil forbedre racens samlede HD-forekomst, hunde med index-tal under 100 vil forværre forekomsten (med den sikkerhed index'et og dermed prognosen nu har). Racens gennemsnit er naturligvis forskelligt fra race til race, og det er derfor også forskelligt hvad index 100 svarer til i de forskellige racer; det kan f.eks. svare til et sted i A-gruppen i én race eller netop mellem B og C i en anden race. For den enkelte race ligger gennemsnittet og dermed index 100 ikke samme sted hele tiden. I princippet ændres gennemsnittet for racen, hver eneste gang et nyt HD-resultat bliver registreret De enkelte hundes index vil ligge mellem 50 og 150 som henholdsvis det
dårligste og det bedste. Ganske få hunde vil dog sprænge disse rammer og
ligge under 50 eller over 150, hvis de er ekstremt dårlige eller gode. Sikkerheden ligger mellem 0 og 1, og jo højere tallet er, jo større er sikkerheden. F.eks. er en sikkerhed på 0.87 væsentlig bedre end en på 0.52. Sikkerhedstallet udregnes ligesom index'et automatisk ud fra nogle fastlagte statistiske regler. En sikkerhed på 1.0 - eller 100 % om man vil - opnås aldrig, og der skal mere og mere til for at forbedre sikkerhedstallet, jo højere tallet (allerede) er. En forbedring fra 0.85 til 0.95 kræver flere nye oplysninger end en forbedring fra 0.5 til 0.6. Man kan ikke sige præcist, hvornår en hunds index er "rigtig sikkert" - man kan sige, at det er mere sikkert jo højere sikkerhedstallet er. Men fra sikkerhedstal omkring 0.75-0.8 er index'et alt andet lige for alvor værd at benytte. Som nævnt ovenfor vejer afkom tungere end andre slægtninge i vægtningen, når hundens index skal udregnes. Tilsvarende er det især antallet af bedømt afkom, der kan forøge sikkerheden for index'et. Dette er illustreret med en stiliseret model nedenfor. Modellen viser stigningen i sikkerhedstallet for tre hunde, efterhånden som de får afkom bedømt. |